DM i Gulvvask

DM i Gulvvask blev føjet til konkurrencerne i 2016, hvor vi afholdt de første indledende konkurrencer i forbindelse med Rengørings Mesterskaberne, som opstod for at skabe en event i de år, hvor Dansk Rengøringsmesse ikke bliver afholdt.

Konkurrencen er kort sagt Gulvvask på tid og er som sådan i virkeligheden det modsatte af det, som Hygiejnefokus generelt arbejder for; nemlig god kvalitet og godt arbejdsmiljø i rengøringsbranchen. Men der skal være tid til noget sjov, og så giver det os jo muligheden for at adressere de udfordringer der kan være i forbindelse med tidsnormering og medarbejderpleje i rengøringsbranchen.

I 2017 kårede vi den første danske mester nogensinde i Gulvvask og det blev den navnkundige Ebenzer Baidoo fra Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, i det daglige kaldet BUF, som løb med sejren og dermed kan kalde sig Dansk Mester frem til november 2019.